Nyheder




Bejo og Rijk Zwaan har lavet en samarbejdsaftale om adgang til hinandens genetiske materiale i grøntsager.


Bejo og Rijk Zwaan har underskrevet en aftale om, at udveksle ikke-patenteret genetisk materiale i grøntsager. Denne samarbejdsaftale vil styrke de to grøntsagsfrøforædlingsfirmaers udviklingskapacitet og gøre det muligt at introducere forbedrede sorter hurtigere.



Det er aftalt, at parterne giver hinanden ret til at bruge plantemateriale, der falder ind under anvendelsesområdet for flere af deres patenter for både forædling og kommercielle formål i grøntsager. Aftalen øger derved muligheden for begge virksomheder til at udvikle nye og forbedrede grøntsagssorter ved at gøre brug af hinandens innovationer. Begge firmaer er meget enige om, at patenter på egenskaber ikke må begrænse innovation, og at denne fritagelse for forædlerne skal gælde så meget som muligt i relationen mellem begge firmaer. 

International Licensing Platform

Tidligere, i september 2016, annoncerede Rijk Zwaan at de havde indgået en bred kryds-licensaftale med Syngenta. Rijk Zwaan, Syngenta og Bejo er alle medlemmer af International Licensing Platform Vegetable (ILP). ILP gør grøntsags-relaterede innovationer bredt tilgængelige for forædlere via en åben tilgang til, at medlemmer har adgang til patenter på egenskaber på fair og rimelige betingelser. ILP har i øjeblikket 13 medlemmer og er åben for deltagelse af nye frøfirmaer og offentlige forskningsinstituter.  

John-Pieter Schipper, direktør i Bejo, siger:“Ved denne aftale med ILP, Rijk Zwaan og Bejo er der genetableret fuldstændig "forædler-fritagelse" mellem dem. Vi er overbeviste om, at åben adgang til genetikken vil bedrage til langsigtet beskyttelse af biodiversiteten og fødevaresikkerheden. Samtidig styrker denne aftale innovations-kapaciteten i begge firmaer, hvilket i sidste ende vil være en fordel for markedet.”

Ben Tax, direktør i Rijk Zwaan, kommenterede:“Denne aftale gør det muligt at bruge hinandens plantesorter til forædlingsformål, selv i tilfælde, hvor plantematerialet er patenteret, - og således kan markedsføre nyudviklede sorter. Dette er klart en win-win aftale som er til fordel for grøntsagsproducenter og forbrugere. Åben innovation i forædling er essentiel for den globale fødevareforsyning.”


Tilbage

Home Nyheder Nyheder