Som førende forædler af grønsagfrø, søger Bejo altid efter at være innovativ. Vore forskere og forædlere arbejder konstant på udviklingen af nye sorter. De mest moderne rensnings- og forarbejdsningsteknikker og det nyeste udstyr sikrer, at vores kunder kun får vores bedste frø. Bejo er også innovativ på andre områder - blandt andet coating af frø. Nu introducerer Bejo en ny coating til frø lavet udelukkende af bæredygtige materialer.

Coating af frø sikrer en bedre beskyttelse under de første udviklingsstadier, men der er flere fordele: frøets glatte overflade gør det lettere at så, og farven gør frøene mere synlige i jorden. Bejo har søgt efter en mere bæredygtig coating og har nu fundet en opskrift bestående udelukkende af naturlige ingredienser. Det betyder at coatingen nedbrydes fuldstændigt i jorden. Desuden har denne nye coating en meget kortere tørretid: for konventionelle frø reduceres tørretiden fra 15 minutter til 5 minutter. Reduktionen i tørretid betyder lavere energiforbrug, og derfor en reduktion i miljømæssig påvirkning. Vi forventer også at den kortere tørretid vil reducere den negative indflydelse som tørringen har på frøvitaliteten.

seedcoating

Implementeringen vil ske i faser. Den nye coating bruges allerede på rødbeder. Efter yderligere tests, forventer vi at implementere denne coating også på gulerod, løg og spinat.

Coating-væsken er fuldt godkendt af SKAL og opfylder alle krav til økologiske coating. Forberedelserne til at bruge den nye coating på vores økologiske sortiment er i fuld gang, og forventes implementeret i 2019.