Rijk Zwaan er et af verdens 10 førende forædlere af grønsager. Selve forædlingsarbejdet er naturligvis den centrale aktivitet i firmaet. Det aktuelle sortiment omfatter over 750 sorter i næsten 30 forskellige grønsagsarter. I Nordeuropa er Rijk Zwaan nok bedst kendt for udbuddet af diverse salatgrønsager, tomater og agurker.

Udover forædlingen af nye sorter er service en anden vigtig del af Rijk Zwaan's tilbud til grønsagsproducenter - deraf firmaets slogan: Seeds & Services. Med service menes både dyrkningsrådgivning, men i lige så høj grad udvikling af ideer sammen med partnere i hele kæden - fra jord til bord, også kaldet chain management. Rijk Zwaan afsætter en del resourcer til chain managment opgaver, i erkendelse af at udviklingen af nye produkter og ideer har størst chance i et samarbejde med andre led i kæden.
I Nordeuropa arbejder Rijk Zwaan tæt sammen med forhandlere af grønsagsfrø, som f.eks. SeedCom i Danmark.
Rijk Zwaan's hovedkontor ligger i De Lier i Holland. Derudover er der 17 datterselskaber, som er placeret i alle verdensdele, som dækker salgsarbejdet i ca. 80 lande.
De nordiske lande er en del af det tyske datterselskabs ansvarsområde - Rijk Zwaan Welver GmbH.